Brandhøjgårdsvej

Gennemført støjdæmpning langs Brandhøjgårdsvej

Byrådet har den 15. september 2009 vedtaget lokalplan 4.16.7, der giver mulighed for at etablere en støjskærm langs Brandhøjgårdsvej på strækningen mellem Mejerivej og Stenbuen.

Støjskærmen er 2,7 m høj og har en længde på 800 m. Støjskærmen er opført i træ.

Baggrund

Beboerne i nærheden af og ud mod Brandhøjgårdsvej oplevede stadig stigende støjgener som følge af udbygningen af Hedehusene øst. Ved vedtagelsen af budget 2007 var forligspartierne enige om en hensigtserklæring om, at der i forbindelse med udbygningen af Hedehusene øst skulle etableres en støjvold ved Brandhøjgårdsvej.

Støjskærmen forudsatte en ny lokalplan, da arealet var udlagt til afskærmningsbælte med skovagtig karakter.

Effekt

Kort. Støjkort efter opstilling af en 2,7 m høj støjskærm.

Kort. Differenskort der viser effekten ved etablering af den 2,7 m høje støjskærm.

Differenskortet viser, at den største dæmpning opnås ved den første husrække lige bag skærmen, hvor dæmpningen er i størrelsesordenen 6-8 dB. Ved stikvejene til boligområdet er støjdæmpningen ved nærmeste boliger i størrelsesordenen 4-6 dB. Fra anden husrække og videre øst over er dæmpningen mindre, typisk 0-4 dB.

Økonomi

Byrådet godkendte den 17. marts 2009, at der blev frigivet 900.000 kr. som var afsat til støjvold langs Brandhøjgårdsvej, samt at der blev bevilget og frigivet yderligere 500.000 kr. indenfor det samlede anlægsbudget. Der blev således bevilget og frigivet i alt 1.400.000 kr. til støjvold langs Brandhøjgårdsvej.

 

Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er vedtaget af Byrådet den 18. juni 2013.

Oversigtskort